Hovedprincippet for afisningsmiddel er at fremskynde smeltningen af is og sne ved at sænke vandets frysepunkt. Når afisningsmidler drysses på is og sne, tiltrækker de den omgivende fugt og danner en opløsning. Frysepunktet for denne opløsning er lavere end for rent vand, så det vil fryse ved en lavere temperatur, hvilket gør, at isen og sneen, der ville være fast ved lave temperaturer, bliver til flydende på grund af sænkningen af frysepunktet. Når saltpartiklerne i afisningsmidlet opløses i vand, sker der desuden en endoterm proces kaldet opløsningsvarme. Denne proces kræver energi, og absorberer derved varme fra det omgivende miljø, hvilket får isen og sneen til at smelte.
Typerne af afisningsmidler omfatter hovedsageligt organiske afisningsmidler og uorganiske afisningsmidler. Økologiske afisningsmidler såsom kaliumacetat har gode snesmeltningseffekter og lav ætsningsevne, men de er dyre og bruges normalt på vigtige steder såsom lufthavne. Uorganiske afisningsmidler er hovedsageligt sammensat af natriumchlorid, calciumchlorid, magnesiumchlorid, kaliumchlorid osv., og er relativt billige, men langvarig brug vil forårsage korrosion på metaldele, hvilket påvirker levetiden og kan øge det uorganiske salt indhold af vandkilder og jord, hvilket påvirker plantevæksten.
Brugen af afisningsmidler har en vis indvirkning på miljøet. Efter brug af afisningsmidler vil saltrester ophobes i landbrugsjord og grønne bælter, hvilket forårsager skade på planter og endda død. Derudover vil afisningsmidler også reagere kemisk med asfaltbelægning, hvilket forkorter vejens levetid. Når man bruger afisningsmidler er det derfor nødvendigt at veje fordele og ulemper og minimere påvirkningen af miljø og planter.